Om mig og mit liv

Bo Skov Særkjær

Barndom/opvækst

Jeg er 50 år og opvokset i Brabrand i bydelen, som de fleste nok kender som Gellerup, hvor jeg også gik i folkeskolen. De sidste par år af skoletiden var jeg på Rønde Efterskole – hvor min far også har gået i sin tid. Det sjove er, at vi har haft den samme lærer til det samme fag, nemlig regnskabsføring. Jeg tror, at jeg generelt havde godt af at komme væk fra folkeskolen og specielt en underviser, der mindede for meget som Lektor Blomme fra filmen ”Det forsømte forår.” Når det kommer til stykket, ville jeg nok have haft bedst af at gå på et sted som Rudolf Steiner-Skolen eller en friskole med lidt mere højt til himlen.

Jeg elskede også at gå på biblioteket, så når jeg engang imellem trængte til at være lidt for mig selv og havde fået nok af skolen og så meget andet, så satte jeg mig blandt boghylderne, hvor jeg lyttede til musik, læste tegneserier og bøger, der interesserede mig, så passionen for bøger blev grundlagt meget tidligt i min barndom.

Efter et par gode år på efterskolen arbejdede jeg et halvt års tid og kom derefter på søfartsskole i Sønderborg, hvor jeg efter nogle måneder stod med min søfartsbog i hånden. Så var jeg klar til at indtage de syv verdenshave og fik hyre på coasteren Jatile, der stævnede ud fra Holbæk og satte kursen mod Rotterdam og senere England. Det har nok være den bedste periode i mit liv. For eksempel første gang vi kom til Rotterdam. Det syn der mødte os, da vi sejlede ind i havneindsejlingen glemmer jeg aldrig. Jeg har aldrig set noget lignende. For en ung mand på 17 år, var det en oplevelse langt ud over, hvad der nogen side var set før.

Efter at jeg var gået i land efter et halvt år på søen, kom jeg i lære som bogbinder. Jeg fik simpelthen lærepladsen, fordi jeg var den første der mødte op, dagen efter annoncen var i avisen. Jeg holder meget af et godt håndværk og har stor respekt for folk, der er eksperter på deres felt og kan skabe noget med deres hænder ud fra næsten ingenting. Gode indbundne bøger har i mange år været et hit hos mig. Desværre kom jeg slemt til skade med min højre hånd under min læretid og måtte opgive faget.

Efter, at jeg havde fået genoptrænet hånden, startede jeg det første år på en grafisk uddannelse, hvor jeg efter første del valgte fotolinjen og senere fik en elevplads som tv-fotograf og redigeringstekniker. Her var jeg elev hos blandt andet produktionsselskabet Freelance Film i Åbenrå, hvor vi lavede optagelse og redigering til TV2 og nyheder til DR og TV Syd. Som uddannet arbejdede jeg med tv-produktion i Aarhus.

Under mit arbejde som tv-fotograf begyndte jeg desværre at blive mere og mere træt og udmattet, selvom jeg stadig passede mit job. Jeg gik til en del undersøgelser, hvor lægerne efterhånden fandt ud af, at mine nyrer kun fungerede fem procent tilsammen. Så da jeg i efteråret 1994 blev jeg nyretransplanteret, var jeg noget af en slidt og træt mand. Det betød tre måneder på Skejby Sygehus, jeg gerne vil have været foruden og med efterfølgende tre måneders rekreation hjemme.

Efter den omgang havde jeg ikke så mange andre valg end at skifte kurs i mit liv. Jeg tog nogle grafiske kurser ved det daværende Mouse House i Mejlgade her i Aarhus og efterfølgende et længere multimediekursus ved det daværende Jensens DTP-bureau. Dette førte til, at jeg blev ansat hos AOF i Aarhus som projektleder, underviser, IT-medarbejder og medansvarlig for DTP, multimedie og internetkurser. Jeg havde dette arbejde hos i ti år, inden jeg blev IT-konsulent hos Marselisborg Center for Beskæftigelse, Kompetence & Viden. Her beskæftigede jeg mig med opsætning og vedligeholdelse af stedets IT.

Efterfølgende har jeg været kunderådgiver hos dukaPC, der er computere til ældre mennesker, samt været fotograf hos 3F Kontor, hvor jeg tog billeder af kontormøbler og vedligeholdt forretningens salgshjemmeside.

Mine interesser
– Frimureriet, bøger og heraldik

Sort kjolesæt, hvide handsker, høj silkehat og kulørte skulderbånd i mormoreret silke – ja, det lyder næsten som noget fra en bog eller royalt, og det er da også en helt særlig verden at være med i det fællesskab, som jeg gerne dyrker flere gange om ugen – nemlig frimureri. Dét at være frimurer har nu være en stor del af min identitet siden starten af 2005, hvor jeg blev optaget i Den Danske Frimurerorden i Aarhus. I februar 2017 blev jeg forfremmet til 9. grad. Det giver mig rigtigt meget at være medlem af logen, ikke mindst fællesskabet, det store netværk og muligheden for personlig udvikling.

Derudover kommer også de side ting, som mit medlemskab af frimurerlogen har bragt med sig. Jeg er blandt andet engageret i logens biblioteksarbejde, hvor jeg har været provinsialbibliotekar siden 2014. Her har jeg ansvaret for logens samling af (frimurer)litteratur, både nye og gamle antikvariske bøger, udlån, mindre debatindlæg på de sociale medier, samt udarbejdelse af nyhedsbreve og arbejdsplaner.

Arbejdet som provinsialbibliotekar går rigtigt godt i spænd med min store interesse for bøger og biblioteker. Det er virkelig noget, jeg brænder for, og jeg tager ofte mig selv i at gå og kærtegne de aldrende bøger samt sniffe lidt til dem. For mig er den slags historie, ældgammel viden, tanker som folk har gjort sig og vidnesbyrd fra en svunden tid. Jeg har også selv fyldt stuen derhjemme med en større samling af frimurerlitteratur, så det er en passion, der fylder meget i mit liv. Der er ikke noget bedre end at gå på jagt i sit eget bibliotek og finde lige netop dén bog, man leder efter. Specielt de gamle bøger, hvor der virkelig er lagt noget kærlighed i at lave en meget smuk indbinding.

Min store kærlighed til godt solidt håndværk bliver tilfredsstillet, når jeg står med et smukt læderindbundet eksemplar af en ældgammel førsteudgave. Jeg har da også gået til bogbinding, så jeg kunne genopfriske og vedligeholde dét, jeg lærte i min korte tid som bogbinderlærling. For mig er det vigtigt at passe godt på bøgerne og det gamle håndværk. Jeg har i hele mit voksne liv haft min faste gang i byens antikvariater, ikke mindst navnkundige Vangsgaards, som i dag kun findes i København. Her har jeg ikke tal på alle de gange, hvor jeg har stået på en stige eller en skammel og fisket et støvet eksemplar af en bog ned fra øverste hylde.

I det hele taget kan bøger i enhver udgave få glæden frem i mig. Jeg læser mange bøger og holder også meget af at lytte til lydbøger. Det udvider min horisont, og for mig er gode historier aldrig ad vejen – det er noget, jeg virkelig nyder. Sådan lidt for sjov plejer jeg at sige, at jeg elsker gamle bøger og hurtige biler. Det er nemt for mig at falde i svime over en smuk klassisk Jaguar – jeg har også selv haft en stående i garagen. Fruen i huset er ret god til at give mig oplevelsesgaver, så det er indtil videre blevet til en tur i Ferrari og Lamborghini og til sommer går turen til Jyllandsringen, hvor jeg skal køre nogle omgange i en Porsche 911.

Det med nostalgi og klassiske gamle sager er noget, jeg ikke kan komme udenom i mit liv. Udover at passe biblioteket i frimurerlogen er jeg også museumsinspektør for logens museum. Her har jeg ansvaret for alle de gamle artefakter, som logen i årenes løb har fået samlet. Vi står lige nu overfor en opdatering af museet her i sommeren 2017, hvor jeg skal være tovholder, så al slags arkivarbejde er lige mig. Sådan noget med at grave i tings og begivenheders historie, researche og afdække – det har min store interesse.

Det bringer mig videre til en af mine andre store passioner, nemlig heraldik – altså læren om våbenskjolde. Først og fremmest er denne interesse kommet af at studere bøgers bogmærker, kaldet exlibris, men jeg har også selv måttet sætte mig ind i heraldikkens verden, da jeg skulle designe mit eget frimurer-våbenskjold. I dag laver jeg våbenskjolde for andre. Det er en spændende hobby, da der er en del heraldiske regler, man skal følge for eksempel med farver og symboler.

Anette (Og så kendt som Fru Lillevang)

Anette Lillevang Kristiansen
Anette som en jysk udgave af Indiana Jones.

Jeg er så heldig at være gift med Anette, og så kendt som Fru Lillevang, som jeg mødte i Antikvariatet Vangsgaards her i Aarhus. Hun er journalist og skriver artikler for historiebladet Danske skæbner & eventyr – så vi deler meget interessen for gamle sager, nostalgi, antikvariske bøger og museumsgenstande. Vi har mangt en snak om disse emner over kaffen, og er gode til at støtte hinanden i vores interesser.

Anette har rejst i en del år og er i den forbindelse medlem af De berejstes Klub, så det var næsten helt naturligt, at vi blev gift i juli 2011 i en drypstenshule i Umbrien, Italien efter at vi have kendt hinanden i kun et par år. Vi har sammen blandt andet rejst i Egypten, i forbindelse med Anettes studium på The American University i Cairo. Her var vi naturligvis ude at besøge pyramiderne, et stort antal templer i og omkring Luxor, gamle farao-grave og museer. Det var utroligt spændende at stå i et tempel, der er flere tusinde år gammel. Man føler sig jo fuldstændig som en jysk udgave af Indiana Jones.